Vi er en familie på fire, som er bosat i 3450 Allerød, Nordsjælland.
Vores hundeeventyr begyndte, da vi fik vores Vigga (Netesminde’s Princes Patsy) fra Kennel Netesminde.
Hun er en fantastisk kærlig og sjov tæve med sin helt egen personlighed med et herligt og roligt sind.
Vigga har prøvet lidt og hvert og har trænet i Agility, Hoopers, Sportræning, svømning og Ringtræning.
Læs mere om Vigga her.
Bichon Havanais er jo som chips – når du har spist en.. smager det af mere – og sådan var det også hos os og jeg tog derfor til Norge og fik vores SeSey (Silkebris Black Magic) med hjem fra Kennel Silkebris, Haugesund.
En gudeskøn og smuk tæve, som vi også er så uendeligt glade for.
SeSey trænes primært i NoseWork, Lydighed og Ringtræning og har været min virkelig trofaste ‘Partner’ på den 1½ årige Hunde- og klikker instruktør uddannelse, som jeg færdiggjorde i marts 2020 samt Nose Work Instruktør uddannelsen som færdiggjordes i april 2021. Vi har lært så utroligt meget af hinanden – Sesey og jeg – og jeg er hende evig taknemlig for, at hun er så lærenem og samarbejdsvillig.
Læs mere om SeSey her.
I 2017 beholdte vi Shanti (Visabellak’s Bianchi) fra vores eget B-kuld – en rigtig sød, fræk og lærevillig skønhed, som også har været min ‘Partner’ på Hunde- og klikker instruktør uddannelsen samt Nose Work Instruktøruddannelsen. Shanti trænes i NoseWork, Sportræning og Lydighed. Læs mere om Shanti her.
Kennel og opdræt af Bichon Havanais hvalpe
Udstilling, NoseWork, Sportræning, lydighedstræning og Hoopers er den primære sport med vores hunde – og vores døtre Mathilde og Laura, har begge været med på udstillinger og har hjulpet og deltaget aktivt med de forskellige gøremål, når man nu har hund. Bl.a. har Mathilde stillet til juniorhandling på udstillingerne og Laura har gået til Agility med Vigga.
Efter vi fik Vigga, gik det hurtigt op for mig, at det her med hund var noget jeg brændte for og drømmen om at lave et seriøst kvalitets opdræt rykkede sig tættere på.
Der blev taget DKK’s Opdrætteruddannelse og DKK’s Hundeholderske uddannelse, så jeg kunne få mit Dansk Kennel Klub Kennel mærke – og navnet Visabellak blev dannet ud fra forbogstavet i mit fornavn + mit mellemnavn + og forbogstavet i mit efternavn.
Hos Visabellak har vi valgt, at sætte barrieren højt og opdrætter kun hunde med DKK stamtavle og på hunde som opfylder Nordens Kennel Klubber og Nordens Specialklubbers avlsrestriktioner/anbefalinger – dette værende sig:
DKK (Dansk Kennel Klub)
SKK (Svensk Kennel Klub)
NKK (Norsk Kennel Klub)
KSS (Klubben for små selskabshunde)
BBHC (Bichon, Bolognese & Havanais Club)
NBHK (Norsk Bichon Havanais Klub)
Dette betyder, at hvalpe fra os, kommer fra forældre der er avlsgodkendt via udstilling eller ved et eksteriør arrangement, er Patella undersøgt med resultat 0/0, er øjenlyst og øjenundersøgt og indavlsprocenten er max. 6,25 % ved de første 3 led.
Sundhed er én ting – men temperament og udseende er også yderst vigtigt for at få en harmonisk, racetypisk og sund Bichon Havanais.
Vi lægger derfor yderligere stor vægt på, at den valgte han til vores tæver har de mentale og race-typiske egenskaber som vi gerne vil have mere af.
Læs meget mere om vores målsætning her.
Bichon Havanais – en selskabshund med stort S
Havaneseren har en udpræget sans for at tilpasse sig, hvor de nu end kommer hen – bare resten af familien er med, – hvilket gør det nemt at have dem med overalt. Og vores hunde er selskabshunde med stort S og er en vigtig del af vores familie. De færdes derfor hvor vi er, hygger med i sofaen, får fredagsguf, sover ved særlige lejligheder i sengen og er med på ferie i ind- og udland.
Der bliver brugt rigtig megen tid på kurser, uddannelser og aktiviteter, så vores hunde og hvalpe kan være i deres es, være korrekt og godt stimuleret, og ikke mindst føle sig godt forstået som hund.
Hvem er jeg?
- Mit navn er Vivian Kjølholm
- Eksamineret Hunde- og klikker instruktør v/ Hund & Træning
- Eksamineret Nose Work Instruktør v/ Lorup Hundecenter
- Certificeret Hoopers Instruktør v/ Eugenie van Oirschot
- Certificeret CHW Instruktør (Canine Hoopers World Instructor)
- DKK’s Ringpersonale uddannelse
- DKK’s Basiskursus
- DKK’s Opdrætter uddannelse
- DKK’s Lovpligtige Hundeholderske uddannelse
- Grundkursus i Vildtspor, Hälsingland, Sverige
- Diplom i Hundemassage
Jeg har ligeledes gennemgået et utal af kurser, foredrag, webinarer indenfor: - Hundens anatomi, Ernæring, Livsstilssygdomme, Farvegenetik, Dermatologi, Reproduktion, BAT træning, Tænder, Førstehjælp og meget mere Se her.
Vi håber, I har fået lyst til at se mere på vores side og I er altid velkommen til at kontakte os, hvis der er spørgsmål om racen, udstilling, avl eller hvalpesocialisering.
Kærlig hilsen
Vivian Isabella Kjølholm & Lars Kjølholm