Kennel Visabellak’s E-litter has arrived 03-06-2021
Two beautiful puppies has arrived – 1 zobel male 1 black/havana bitch.
Both puppies and mom are doing well – and both puppies are staying with us for the time being.
Follow us on Facebook Click here
Kuld E mellem SeSey og Cooper forventes sommeren 2021
Så er vi klar til at melde ud, at der ventes hvalpe her i kennelen til sommeren 2021.
En kombination, jeg har glædet mig usigeligt til, da det er en kombination, af mine 2 tæve linjer – SeSey og Vigga.
Hannen er af vores eget opdræt – Visabellak’s Cooper – som vi indgående kender til.
Nu håber vi blot at der kommer skønne og smukke hvalpe ud af kombinationen og alt kommer til at forløbe sundt og godt.
http://www.havanesegallery.hu/pair_en.php?id1=47437&id2=41498
Nose Work Camp 2021
Nose Work Camp 2021 er nu velafholdt og vi er hjemme igen efter en skøn Store Bededags weekend med masser af Nose Work fra morgen til aften.
Shanti havde fået lov til at komme med og være sammen med mor en hel weekend, hvilket hun nød i fulde drag.
Shanti er let udfordret på miljøet, men tog udfordringen op og klarede sig så flot. Hun skal nok blive en god Nosework’er – jeg er i hvert fald rigtig stolt af min lille hund og jeg anerkender hvert et lille skridt med hende i den rigtige retning.
Ny titel: Examineret Nose Work Instruktør
Efter 8 fantastisk inspirerende måneder med masser af læsning, hårdt arbejde, projektarbejde, videoanalyser, praktisk træning og ikke mindst mange hyggelige timer på Savværket i Sorø med de andre kursister og vores veluddannede Uddannelsesleder Sanne Andersen fra Lorup Hundecenter, blev det tid for mig at blive Eksamineret Nose Work Instruktør.
Forud har været flere opgaver, en teori eksamen og i dag en praktisk eksamen med øvede kursister.
Det har været en fantastisk uddannelse med en sport jeg brænder helt vildt for.
Der vil løbende komme hold i denne fantastiske sport i min Hundeskole Vuffelivov – se videre her: https://www.facebook.com/groups/480423522962078
Ny opskrift side om hjemmelavede hunde godbidder
Lækre nybagte Leverpostejs guffer til weekendens Nose Work træning. Leverpostejs hjerter og pyramider.
Super nem opskrift og hundene er VILDE med dem. Selv manden i huset synes de smagte godt.
Opskrifter findes på hjemmesiden http://www.visabellak.dk/opskrifter-til-hundegodbidder/
Med kærlig hjælp fra hundevenner i Tromsø, Norge
Så kom pakken endelig – hele vejen fra Tromsø, Norge.
Jeg har, i forbindelse med min Instruktør uddannelse i Nose Work, ledt efter denne udgået bog i noget tid og fandt den så endelig i en bogbutik i Tromsø, som ikke sendte til udlandet.
Men når man vil ha’, så vil man ha’!
Tak for hjælpsomme hundevenner i Norge der kan henvise, afhente og sende. TUSIND tak for hjælpen Kennel Čappa Borealis v/ Elin Isaksen og Frøydis Monsen som begge hjalp til, at denne fantastiske næsebog kunne havne i mine hænder.
Første skridt i Nose Work uddannelsen er gennemført
Så er 4 fantastiske Nose Work uddannelses-kursister kørt igennem et begynder forløb i Nose Work og nu skal der skrives den første eksamens-opgave på min Instruktør uddannelse i Nose Work.
Det har været nogle fantastiske måneder, at træne med så engagerede kursister, som bare har mødt op uge efter uge for at hjælpe mig med min opgave.
Tak til Signe, Helle og Heidi og Lisette for at hjælpe mig med min eksamensopgave. Og Helle kom personligt forbi med denne flotte buket og et utroligt varmende kort.
Nose Work Weekend kursus med svenske Sara Lahti
NoseWork-Weekendkursus på Orø med dommer og underviser Sara Lahti fra Sverige – sammen med en masse søde og herlige mennesker.
Super flot natur på Orø og man må sige, at vejret har været med os på flotteste vis.
Masser af gode fif, nye indgangsvinkler på lidt og hvert i Nose Work og masser af ny inspiration til den videre NW træning.
Tak for denne gang til Sara Lahti – håber at mødes med dig en anden gang – måske i det svenske – og tak til Jeannette for en flot arrangeret weekend
SeSey består første NW2 prøve
Endnu en helt igennem fantastisk weekend med Nose Work fra morgen til aften begge dage.
I dag bestod min super seje SeSey sin første NW2 prøve med 1. præmie og 100 point samt en flot Total 2. plads i Udesøget.
7 hunde ud af 36 bestod prøven – så jeg er ovenud lykkelig over, at vi var i blandt her.
Jeg havde nemlig været lidt spændt på SeSey’s indsats, da hun er i løbetid, hvilket altid får hendes kadence til at falde betydeligt.
Men hendes glæde for Nose Work gjorde, at hun bare var SÅ meget PÅ trods løbetid og buks.
Forstyrrelser i dag var kattehår i 2 beholdere som SeSey heldigvis overhovedet ikke reagerede på.
Med 1 fejl i Køretøjs søget landede vi på en Total 7. plads – Det har været en FANTASTISK dag.
Ny Instruktøruddannelse er i gang – Nose Work Instruktør
Lektier og en hel weekend i Nose Work’ens tegn.
Er i fuld gang med NoseWork instruktøruddannelsen hos Sanne Andersen fra Lorup Hundecenter – Og det er vildt spændende, super interessant og en skøn måde at holde weekend på – fordi jeg bare har fundet den hylde og den hundesport jeg bare synes giver allermest mening.
Shanti er med som helt grøn nybegynder hund – men virker allerede lige så glad for sporten som sin mor Sesey.
Shanti – ECVO Eye Examiniation
Se nyhedSeSey’s flotte debut i Nose Work 2 klassen
Nose Work hele weekenden og vi elsker det – skønt at bruge weekenden på det man bare synes er allermest sjovt.
Lørdag havde SeSey (Silkebris Black Magic) debut som “Whitedog” i dagens NW1 klasse og jeg havde glæden af, at være tidstager hele dagen og se en masse super flotte søg.
I dag søndag havde SeSey så debut i NW2 og hun klarede sig ud over al forventning. Hun fandt 7 ud af 8 søg og fik en flot Total 2. plads på dagen samt en 2. plads I køretøjs søget.
Sikke en debut! Er SÅ piv stolt af min skønne hund.
SeSey – ECVO Eye Examination
C.I.B DKCH SECH LUCH KLBJCH KLBCH BNLUXW´17 KBHV18 NW1 Silkebris Black Magic
***ECVO Eye examination today *** All clear.
The report can be seen here
Ny titel: Certificeret Hoopers Instruktør
Så er 4 skønne dage på Hoopers Instruktør uddannelsen i Indog Elite Center, Viborg vel overstået.
4 fantastiske dage med grundig teori og praksis og utrolig professionel undervisning fra Eugenie van Oirschot og Anny van Gorp fra Holland.
Vigga har været med alle dage og vi har ihærdigt startet fra bunden, da agility ikke er en sport vi har gjort det store i.
Men Vigga har simpelthen bare været så glad, lærenem og gjort sit allerbedste – og det har bare været det aller vigtigste for mig.
Tusind tak til Miriam Søndergaard for et super velarrangeret kursus og gode service. Vi håber snart at komme igen, til en omgang mere med Eugenie og Anny.
Forude venter nu 2 hold der skal undervises af mig i den nye sport hos Den Glade Hundeskole og jeg glæder mig utroligt meget, til at introducere mine kursister i den nye sport på bedste vis.
CHWI (Canine Hoopers World Instructor) Certifceret
Så står der snart både træning og undervisning i Hoopers på programmet.
Første instruktør uddannelse er i hus og næste Certifikation starter vi på her i weekenden i det jyske.
Vi glæder os til at komme i gang med den nye Hundesport.
En hilsen fra de 2 søstre i Sverige
Det er altid fantastisk at få hilsner fra vores hvalpe familier – især fra dem vi ikke ser så tit.
En skøn hilsen fra Sverige kom i dag
fra Smilla (Visabellak’s Brilliance)
og Ronja (Visabellak’s Delahaye)
hvor de er på tur i den helt fantastiske svenske natur
Opstart på ny uddannelse – Certificeret Hoopers Instruktør
Så har vi været på 4 timers intro kursus i den nye Hundesport HOOPERS – En hundesport, som lige er kommet til Danmark og som er så ny, at regelsættet ikke er helt på plads endnu ved DKK.
HOOPERS handler i den grad om Fjerndirigering , kommandoer og førers kropssprog – så det er om at styre alle lemmer….og det er ikke altid helt nemt, skal jeg lige hilse og sige!
Nu må vi i gang med at træne lidt, inden vi kaster os ud i en Certificeret HOOPERS instruktøruddannelse i august 2020.
Ny titel: Exam. Hunde- og Klikker Instruktør
Så blev det tid til, at jeg kan kalde mig Eksamineret Hunde- og Klikker Instruktør v/ Hund & Træning
I november 2019 skulle jeg have været til den sidste eksamen, ud af 3, på den 1½ årige Hunde- og Klikker Instruktøruddannelse – men SeSey valgte at føde hvalpe på dagen, så den sidste eksamen måtte vente.
Primo marts 2020 (lige før Corona) var jeg så endelig til min sidste Instruktør eksamen.
Det har været en fantastisk og meget lærerig uddannelsestid, hvor både SeSey og Shanti har hjulpet med det praktiske pensum, deltaget i eksamens materiale og har været underlagt videofilmeri i eet væk. Fantastiske tålmodige hunde jeg har.
En stor tak skal lyde til de 3 undervisere hos Hund & Træning for en rigtig flot uddannelse med mange lærerige timer – men også en stor tak til skønne medkursister og mentorer for god sparring, gode debatter, grin og hyggelige timer samt tak til.
En uddannelse jeg er meget stolt af at have tilendebragt.
Nose Work prøve i Sverige
Sikke en skøn og solrig dag i Sverige
SeSey og jeg var til vores første officielle Nose Work 1 prøve i det svenske. Super flotte og spændende søg i fantastisk flotte omgivelser.
SeSey fik 3 ud af 4 søg. I Køretøjs Søget blev vi nr. 1 ud af 50 deltagere, med fund på 9,28 sekunder – noget jeg er vildt stolt af, da køretøj er SeSey’s absolutte største udfordring i NW. Udover det, fik vi SSE udmærkelsespris (Särskilt Samspel Ekvipage) for flot samarbejde hund og fører imellem.
I indendørs søget markerede hun 5 cm ved siden af, hvilket var min fejl. Ærgerligt, men det har været SeSeys bedste konkurrence til dato. Hun var bare PÅ! Skønt come back til Nose Work
Een stor legeplads for hunde
Wauu – een stor legeplads for… Hunde.
Masser af forhindringer, sjove labyrinter, bildæk, balancebræt, sansekasser og meget meget mere.
Hvilken fest Shanti og Vigga har haft her til eftermiddag hos @Equility i Gørløse. En kæmpe hal med masser af forhindringer og problemløsnings opgaver for hunde.
Vi kommer igen, for det var bare sjov og gav masser af selvtillid og pels på brystet.
Kuld D til Exam. Hundefysioterapeut & massør Carine Vander Borght
SeSey og hvalpene har været en tur hos Exam. Hundefysioterapeut & -massør Carine Vander Borght, for at få tjekket at de er fit, uden muskelspændinger og at der ikke sidder nogen skævheder i ryg, nakke og korsben efter fødsel.
Det er os meget magtpåliggende, at vi sender hvalpe videre herfra og ud i livet, som er ‘fit’. Spændinger kan snildt opstå hos en lille hvalp efter fødsel og sidde og være uforløst, hvis den ikke fixes tidligt.
Carine har fuldt styr på de små hvalpe og de var alle super skønne, fitte og tog det hele i stiv hvalpepote.
Og så skulle mor SeSey selvfølgelig også lige have den helt store tur – og med den nydelse hun lagde for dagen, kan man jo være helt ærgerlig over, at man ikke selv lå på bordet.
Kuld D er født 14-11-2019
3 små sorte lakrids hvalpe blev født torsdag morgen d. 14-11-2019.
1 han og 2 tæver . Fødselsvægt mellem 83 gr. og 154 gr.
Nu er der faldet ro over kassen og vi hygger os inde, medens det regner og stormer udenfor.
C.I.B DKCH SECH LUCH KLBCH KLBCH KBHV18 BELXW(LU)17 NW1 ** Silkebris Black Magic
SECH DKCH DKJCH ** Norrtussarnas Hi-Di-Ho Herkules
Alle hvalpe er reserveret.
Visabellak’s Cooper kommer retur til os
Vores aller skønneste dreng Visabellak’s Cooper er kommet retur til os.
Nogen gange kommer det bare som et chok for en ny hvalpefamilie, hvilket arbejde der skal lægges i en lille hvalp – til trods for, at man har fået megen undervisning og vejledning herfra. Og nogen gange må man bare indse, når man ikke magter opgaven.
Vi står altid med åbne arme og tager vores hvalpe retur, så vi kan finde et nyt og egnet hjem til vores hvalpe, som vi har lagt så meget liv og sjæl i.
Cooper er en fantastisk glad og helt utrolig kærlig dreng – og få dage efter vi fik ham retur, var han hos vores yndlings Hundefys Carine Vander Borght for at blive tjekket fra snude til hale, så han er helt fit til at finde sin nye forevige familie.
Litter D on its way
We are so pleased to announce that our SeSey (C.I.B DKCH SECH LUCH KLBJCH KLBCH KBHV18 BELXW(LU)17, NW1 Silkebris Black Magic) is scanned pregnant today and we expect puppies in mid-November 2019.
We are looking so much forward to this litter and this combination.
Kennel Visabellak får nyt logo
Så fik vi lavet et nyt logo til vores kennel. SeSey pryder midten og fonten på vores kennel navn har fået et nyt look.
Vi synes selv det er blevet rgitig flot og vi glæder os til at anvende det på stort og småt indenfor vores kennel arbejde.
SeSey får samlet 3. plads til uofficiel NW1 prøve
Grundet heftig træning med SeSey i forbindelse med min hundeinstruktør uddannelse, har hun haft et par måneders pause fra NoseWork.
Men til aften var vi til Uofficiel NW1 prøve og SeSey var glad for at vise, at hun ikke helt har glemt sporten.
1. Plads i Beholder søget + 3. plads i Udendørs søget samt en samlet 3. plads i NW1 konkurrencen
Min allerbedste trænings kammerat
Backstage in Copenhagen Zoo
Som et led i min Hunde- og klikker instruktør uddannelse hos Hund & Træning, var uddannelsesholdet i dag på en skøn tur i Københavns ZOO, for backstage at se og høre om, hvordan og hvorfor dyrene klikker trænes i ZOO og hvilke fantastiske resultater de har med bl.a.frivillig håndtering. En utrolig inspirerende og anderledes dag.
Tror det bliver første og sidste gang jeg får muligheden for at røre et næsehorn og mærke dens læderet hud og dens bløde ben, samt se hvad den kan med en klikker.
Tigeren ville ikke klikker samarbejde i dag, så det blev hest vi ydermere så klikkertræning af.
Vigga’s lille prins er født
Vigga’s lille prins – Visabellak’s Cooper
Født 16. april og var den eneste overlevende hvalp efter en rigtig dum fødsel med kejsersnit og 5 døde hvalpe. Hvalpene havde været døde i flere dage og det vides ikke hvad der er gået galt. Men Cooper lå bagerst i hornet og var helt fin og frisk – og ventede egentlig bare på at komme ud.
En lille fightende fyr med en fødselsvægt på bare 100 gram som nu har hele mælkebaren for sig selv så han hurtigt kan blive en stor dreng.
En lille fyr som selvfølgelig har erobret vores hjerter At være opdrætter kan være en følelsesmæssig rutschetur og kræve mange tårer.
Kuld B’s 2 års fødselsdagsfest hos Selma (Visabellak’s Brasinca)
Lykken er, når man som opdrætter mamma bliver inviteret til fødselsdagsfest…kuld B’s fødselsdagsfest. Alle kuld B hunde var med, pånær Smilla som jo bor langt oppe i Sverige.
Vejret var med os og det var et super hyggeligt træf i haven med kuld B’s hvalpekøbere, kagemand, en masse andet lækkert til ganen, hunde guf i lange baner og nye tøjbamser til hundene.
Tak for initiativet og et flot arrangement til Helle og John – skønne hvalpekøbere af Selma
One day seminar with Pat Hasting
One Say seminar in Middelfart, Denmark, about “Puppy Puzzle and structure in action” with proff. Handler, Breeder, Educator and AKC Judge Pat Hasting.
It was an amazing day with a lot of brain stuff about puppies and their anatomy should be when they are between 7-8 weeks and how to choose the best ones from the litter. She is an amazing older lady with such knowlegde.
Kuld C er snart på vej – Vigga & Carlo
I dag er Vigga (DKCH Netesminde’s Princess Patsy) parret med Carlo (Monte Carlo Biely Lüc) og vi forventer hvalpe og kennelens kuld C ca. medio april 2019.
Dette vil være Viggas sidste kuld og vi glæder os rigtig meget til at få hvalpe i huset igen.
SeSey – ECVO Eye Examination
C.I.B DKCH SECH LUCH KLBJCH KLBCH BNLUXW´17 KBHV18 NW1 Silkebris Black Magic
***ECVO Eye examination today *** All clear and no remarks.
Always good news when everything is ok with the eyes.
The report can be seen here
SeSey godkendt til NW1 prøver i Sverige
SeSey har udvidet sit repertoire med duften Eucalyptus indenfor NoseWork sporten – og dette giver os nu mulighed for at komme til Sverige og konkurrere i NW1.
I Sverige skal man dog til en duftprøve først, så hunden kan bevise, at den kan sit ‘kram’.
I dag tog vi så til Sjöbo i Sverige og SeSey bestod duftprøven med glamour – så nu er vi klar til at indtage 2019 med forhåbentlig lidt konkurrencer i det svenske.
Kennel Visabellak ønsker god jul og godt nytår
Kennel Visabellak ønsker alle vores gode hundevenner og læsere her på siden en rigtig glædelig jul 2018.
Det har været et utroligt skønt 2018 med mange nye oplevelser her i kennelen.
2019 byder forhåbentlig på hvalpekuld C – måske D og dermed også nye venskaber med nye hvalpekøbere. Det glæder vi os utroligt meget til.
Der er faktisk flere planer og tiltag i støbeskeen for 2019 – og vi håber, at det kommende år bliver et fantastisk år for os og alle jer derude.
GOD JUL OG GODT NYTÅR
SeSey NoseWork Demo hund på stor hundemesse
SeSey var i dag Demo hund i den nye sport NoseWork på DogCoach Hundemessen i Frederiksborg Hallen i Hillerød.
Hundeskolen Powerdog havde spurgt mig om det var noget for SeSey og jeg – og vi var klar på udfordringen.
Foredraget var fint besøgt til trods for at det lå allersidst på dagen – og Tina fra Powerdog havde lavet et fint bokssøg og køretøjssøg til SeSey.
SeSey var en drømme hund – masser af spotlight, flere andre NoseWork hunde og publikum taget i betragtning.
Silkebris Black Magic – SeSey – CRUFT QUALIFIED 2019
November 8th 2018 I went by plane with SeSey to Geneva, Switzerland to take part in the International Dog Show Geneva I + II + III (3 days).
It went very well for SeSey, though she didn’t get the Swiss Champion title this time.
C.I.B DKCH SECH LUCH KLBCH KLBJCH BENELUXW (LUX)17 KBHW18 NW1 Silkebris Black Magic
Geneva I – BOS * CAC * CACIB Judge: Ann Joe Sampaio, Brasil
Geneva II – Excellent 2 * R.CAC Judge: Maite Gonzalbo Lorenzo, Spain
Geneva III – BOS * CAC * CACIB * CRUFT QUALIFIED 2019 Judge: Espen Engh, Norway
3 lovely days with my lovely dog who performed so well. I love her to the moon and back.
Slut med Over-Vaccination af DHP i vores Kennel
I dag har Vigga og SeSey været ved dyrlægen for at få deres første Titertest iht WSAVA’s (The World Small Animal Veterinary Association) Vaccinations Guidelines of 2015.
Sidste vaccination var for 3 år siden og i stedet for ny vaccination har vi selvfølgelig valgt at få foretaget en Titertest i henhold til de nye anbefalinger.
Resultatet var som ventet – Positiv – for antistoffer for alle de 3 sygdomme: Parvovirus, Hundesyge og Hepatitis. Derfor ingen vaccinations Booster til mine 2 hunde i denne omgang.
Nu mangler vi bare, at flere dyrlæger kommer ind i kampen og åbner øjnene for over-vaccination af hunde og ser positivt på de nye anbefalinger på verdensplan.
Silkebris Black Magic – SeSey – COPENHAGEN WINNER 2018
Fantastic and happy day at the International Dog Show, Ballerup Denmark.
C.I.B DKCH SECH LUCH KLBJCH KLBCH NW1 BELXW(LU)2017 SILKEBRIS BLACK MAGIC
* BOS and COPENHAGEN WINNER 2018
This is just awesome!
Thanks to Judge Ligita Zake, Latvia
See the diploma here
SeSey gets new merit in NoseWork
INTCH DKCH SECH LUCH KLBCH KLBJCH BELXW(LU)2017 SILKEBRIS BLACK MAGIC aka SeSey was today at her first Official NoseWork test (NW1) on lavender.
1st prize (100 points) for finding all the scents – 1 error (a paw on the trailer) – and a total 5th place with a total time of 98,56 sek.
Not an easy test and only 6 out of 29 participants got 100 point – I am so proud of my SeSey. This is really a sport for her.
BEST OF ALL – she was the Winner of the Indoor search with only 7,75 seconds.
NoseWork1 is now passed, but we have 2 more tests in september coming up – but today was absolutely a good start.
Vildtsporskursus i Sverige
Længe har det været arrangeret, at Vi og Shanti skulle komme til Sverige og bo ved Smilla og hendes familie og samtidigt deltage på Vildtsporskursus.
Og man må sige, at det bare har været et fantastisk kursus med skønne hundefolk der også havde småhunde med.
Skøn weekend og megen lærdom om vildtspor, hvordan det lægges og hvilke krav der er på en anlægsprøve.
Efterfølgende har jeg skrevet en artikel til vores hundeblad “Lille Hund” i vores Raceklub “Klubben for små selskabshunde” – for det er bare så dejligt at dyrke næsesport med vores små hunde.
Artiklen kan læses her
Sverige besøg hos Smilla – Visabellak’s Brilliance
Sidst i juli 2018 trodsede vi de svenske skovbrande og tog Shanti, Visabellak’s Bianchi, med til Bollnäs i Sverige, hvor hendes kuld søster Smilla (Visabellak’s Brilliance) bor.
900 km var turen derop og Shanti tog det i stiv pote og sov det meste af vejen.
Så skønt det var at se Smilla igen og se hvilken fin prinsesse hun er blevet. Hun ligner sin mor SeSey helt utroligt – både af sind og udseende og er en helt utrolig godmodig lille hund.
Shanti og Smilla fik hygget og leget hele aftenen, medens Smillas madmor og jeg var til teori aften til weekendens kommende Vildtsporskursus i de svenske skove.
Se separat nyhed om det kursus.
Shanti Patella Luxation 0/0
Så er Shanti – Visabellak’s Bianchi – blevet 15 måneder og det er blevet tid til det årlige dyrlæge besøg.
Da Shanti nu er over 1 år er hun blevet klar til Patella Luxation undersøgelsen af vores dyrlæge og heldigvis var der ikke noget at finde her.
Resultatet 0/0 var forventeligt – og vi er selvfølgelig glade for den lille hunds raske bagben.
Patella Luxation attesten kan ses her
Pat Hasting Seminar
Pat Hasting – AKC dommer, Forfatter, Opdrætter, hvalpetester og Professionel Handler.
9 timers seminar i Middelfart i dag med fuldt tryk på og hardcore teori om hundens skelet og opbygning.
Læring om, at vi skal bruge hunden til det racen er født og bygget til.
En yderst inspirerende kvinde med meget at fortælle om hendes Puppy Puzzle og hvordan du ser på en hvalp, om det er den der skal beholdes til den videre avl og om den egner sig eller ej til en bestemt hundesport.
Ingen hunde er perfekte, men vi kan via Puppy Puzzle programmet, når hvalpen er ca. 8 uger, bestemme hvilke hvalpe der egner sig til hvad, finde skavankerne og kompenserer herefter.
Et virkeligt udbytterigt seminar – ja, uden tvivl det mest udbytterige hunde-seminar jeg har været på til dato.
Hendes bøger er indkøbt – så nu er det bare at slå benene op og gøre kaffen klar!
Vigga har fået sin årlige øjenlysning
I dag var Vigga forbi Øjenpanelsdyrlæge Henrik Bartholin, Holte for at få sin årlige øjenlysning.
Øjenlysningen påviste bitte små bløde øjenhår som sidder på øjenlågskanten, som ikke er i berøring med hornhinden, og er derfor helt ufarlige for syn og helbred.
De små fejlplacerede hår – også kaldet Distichiasis hår – vokser ud af en åbning på de meibomske kirtler i øjenlågskanten.
De bitte små hår falder af ind i mellem af af sig selv – og typisk vokser der så nogen nye ud.
Ellers var der intet at bemærke.
Øjenlysningsrapporten kan ses her
Udstilling i Sandefjord, Norge
9. juni 2018 drog SeSey, Jeg og en opdrætter kollega til Sandefjord, Norge for at deltage i Norsk Bichon Havanais klub’s racespeciale.
Afsted tidligt morgen og ankom sidst på eftermiddagen, så der var rigtig god tid til at gå en dejlig tur langs havnen og få slappet lidt af.
Dagen efter gik det løs på en super hyggelig og veltilrettelagt udstilling med alle de norske udstillingsvenner.
INTCH DKCH SECH LUCH KLBCH KLBJCH BELXW(LU)2017 Silkebris Black Magic aka SeSey var 1 plads fra Certet – og fik således Reserve Certet. Så det blev desværre ikke til et Norsk og Nordisk championat denne gang. Men så må vi bare afsted igen senere på året….
Hundeinstruktør- og klikker uddannelsen er skudt i gang!
SÅ er jeg startet på Hundeinstruktør- og klikker uddannelsen hos Hund og Træning og 1½ år venter forude med forhåbentligt megen klogskab på træningteori og viden om hundetræning og klikkerbrug.
Jeg har set meget frem til denne uddannelse, som jeg håber kan give mig redskaber til mine egne hunde og til videregivelse til mine hvalpekøbere – og måske andre hvalpeejere på kommende hvalpehold. Nu må vi se hvad tiden bringer…
Shanti skal være min partner på uddannelsen og hun er en skøn lærevillig lille én, – så det skal nok blive rigtig godt.
Men vi skal mange udfordringer igennem – hende og jeg. I øjeblikket er vi i gang med Elefantøvelsen, hvor hun skal lære sin bagpart at kende og have kontrol over denne, ved at kunne bevæge sig rundt om en balje. Ikke en helt let øvelse – men træning gør mester.
DKK Mentalbeskrivelse med Shanti
DKK Mentalbeskrivelse i Græsted med Shanti, Visabellak’s Bianchi, og en masse andre Bichon Havanais og deres ejere.
Shanti startede dagen som den første hund på banen og klarede de mange momenter så fantastisk flot. Hun klarede sig ud over al forventning med sine kun 13 måneder. Selv skud momentet tog hun med ophøjet ro – så er utroligt stolt af den lille hunde-pige.
Spøgelserne er altid et rigtig spændende moment, hvor hunden ofte viser sig fra den lidt mere usikre side med gøen etc. og Havaneserne var uden undtagelse. De er bare ‘farlige’ de spøgelser! Lykken er dog, når de finder ud af at det er et helt almindeligt menneske inde under den hvide forklædning.
Dejlig dag med hundefolk og hygge, dejligt vejr og skøn beliggenhed til denne Mentalbeskrivelse.
Mentalbeskrivelses rapporten kan ses her
Til Schweiz med hundene
Her i maj har vi været en tur i Schweiz for at besøge nogle venner.
Alle 3 hunde var med i bilen og som vanligt tog de bilturen i stiv pote.
Vores hunde er vant til at køre langt og tilpasser sig nu engang, hvor vi kommer hen. De er nogle fantastiske ‘familiemedlemmer’ at have med på rejse og de nyder at være, med bare de er sammen med os.
Denne gang havde vi en dags ophold midt på turen i Alsfeld, Tyskland, hvor vi gik 3-4 km rundt om den flotteste sø. En dejlig bil-pause.
På billedet her, er vi ved Vierwaldstätter See, Brunnen, Schweiz.
Selma på besøg til SPA
Selma, Visabellak’s Brasinca, på 13 måneder, har været forbi til en omgang SPA – med kur og føn.
Det var derfor oplagt at få taget lidt dejlige billeder af prinsessen inden hun skulle hjem til hendes familie igen.
Og sikke en helt igennem fantastisk pels hun har….
♀ Dam:
C.I.B DKCH SECH LUCH BELXW(LU)17 KLBCH KLBJCH Silkebris Black Magic
♂ Sire:
DKCH SECH KLBCH KLBJTW16 DEJCH Rubini Designed To Love
Fit og Core trænings kursus
Fit og Coretrænings kursus med Vigga og Shanti i 3½ time denne søndag eftermiddag.
Masser af udstrækning og balancetræning på bolde og noprede puder.
Korrekt udført træning vil styrke de muskler, som styrer og stabiliserer om ryghvirvlernes led samt om de led, der holder lemmerne fast til ryggen.
Især Vigga kan godt få lidt anspændt ryg, så disse øvelser er specielt gode for hende – og hun bare elsker at være med til denne ‘gymnastik’ leg.
Shanti kunne kende mange af øvelserne fra da hun var hvalp og hvor de hoppede rundt på puder og lavede balanceøvelser.
Vigtigst af alt, havde vi en utrolig hyggelig eftermiddag og dejligt samarbejde
Sund Mund tjek hos Tanddyreklinikken
Så har SeSey og Shanti været forbi AniCura Tanddyreklinikken i forbindelse med Sund Mund måned og fik dermed det årlige tandeftersyn afJens Ruhnau og den pt besøgende Tanddyrlæge Magne Aartun fra norske Anicura Dyreklinik i Grimstad.
Føler mig så utrolig heldig at vi har en af landets bedste tanddyrlæger så tæt på vores bopæl.
Det er altid en fornøjelse at besøge Jens og Co.
Danish Champion diploma to Vigga
A nice diploma to “Vigga” – DKCH Netesminde’s Princes Patsy – from The Danish Kennel Club arrived today.
We are so proud of this little precious girl. Small Havanese not always make it to the top in the ring – but she made it 🙂
Letter from FCI
Ohhh yes we have waited for this letter from FCI….for a long time. Finally it is here.
Confirmed title of International Beauty Champion to our lovely princes
DKCH SECH LUCH KLBCH KLBJCH BELXW(LU)2017 Silkebris Black Magic.
SeSey will have some extra goodies today.
Weekend med Ringpersonale uddannelse
Weekenden 10. + 11. marts 2018 har jeg og 9 andre været på DKK’s Ringpersonale uddannelse.
Nu venter der 2 føltjenester forude til kommende udstillinger – herefter må vi så se, om det er noget der skal hygges med fremover.
Det er i hvert fald udstilling fra en anden vinkel og det er jo også sjovt.
Netesminde’s Princes Patsy – New DANISH Champion
I am so proud of my gentle og lovely golden Princes.
Vigga (Netesminde’s Princes Patsy, 5 year old) is now DANISH Champion.
At the Special Club Show in Hedensted, Denmark she was BOS and finally got her last CAC.
Beside her was her father as BOB – what a day!
Judge: Kerstin Nilsson, Denmark
Vinterferie og ‘Visabellak Hvalpe’ pasning
Så er der vinterferie og hermed er der altid lidt ‘run’ på vinterferiepasningen af Visabellak hunde her i kennelen.
Vi passer Anton fra B-kuldet (Visabellak’s Bentley) og Simba fra A-kuldet (Visabellak’s Ascari).
Så der er generelt gang i den – og så er der ikke noget bedre med en god tur i skoven til lige at få krudtet lidt af.
Visabellak’s Brasinca vinder DKK’s nye junior certifikat
IDS Fredericia, Danmark
Sikke en fuldstændig fantastisk debut i ringen for 10 mdr. Visabellak’s Brasinca -aka Selma– som i dag blev Excl 1 CK og Bedste juniortæve ud af 7 og fik dermed det nye DKK Juniorcertifikat. Dernæst blev hun 4. Bedste Bichon Havanais tæve.
Selvom hun aldrig har været i ringen før, tog hun det hele i stiv pote og med ophøjet ro.
Tusind tak for lån til hendes skønne ejere Helle & John Sørensen, som bare passer hende SÅ flot.
Jeg er en meget stolt opdrætter – og glad for at måtte låne hende til udstillingen.
Dommer: Gunnar Nymann, Danmark
Balance og Stabilitets Kursus
SeSey og Vigga var med på Balance og Stabilitets kursus i dag.
Der blev strukket godt ud i musklerne og balancen blev sat på en hård prøve, med og på masser af redskaber fra FitPaws.
Det er altid en fornøjelse at arbejde med hunden på denne måde og lave lidt core træning. Det er godt for deres balance og sundt for deres muskulatur.
Vi træner jævnligt herhjemme, men det er altid spændende at få lidt nyt med hjem i bagagen til den videre træning samt ideer til de næste hvalpe kuld.
En super god og hyggelig dag, hvor der blev samarbejdet på højeste plan.
ECVO Eye examination today
C.I.B DKCH SECH LUCH KLBJCH KLBCH BNLUXW’17 Silkebris Black Magic
*** ECVO Eye examination today – All Clear and no remarks
Always a happy moment
The Report can be seen here
http://
Fra børstning til lækre vanter
Det har altid været skønt at putte pelsrester fra hundene i mejsebolde net efter bad og børstning, så fuglene har kunne drage nytte af det til deres reder.
Men nu skulle der prøves noget nyt!
Efter et par års indsamling af pels/uld fra Vigga og SeSey samt forarbejdning af en sød hundeven – så se lige hvad det er blevet til!
Et par skønne, bløde og varme luffer til mig. Så nu kan vinteren godt komme.
Kunsten er nu, ikke at få dem smidt væk – da de er ekstra dyrebare for mig. Så de bliver godt passet på.
Siblings on tour
3 cute and dirty siblings from B-litter (8 months now) on tour with the Bichon Havanais tour group today.
Great weather – cold, dirty and beautiful
From left: Einstein (Visabellak’s Bugatti), Selma (Visabellak’s Brasinca) and Shanti (Visabellak’s Bianchi)
WORLD DOG SHOW Leipzig 2017
What a lovely day at the WORLD DOG SHOW in Leipzig.
My C.I.B DKCH SECH LUCH KLBJCH KLBCH BNLUXW’17 Silkebris Black Magic
got Exellent, but no placement, in a very big and strong Champion Class with 15 beautiful females.
Judge: Rony Doedijns, Netherland
Thank you to the Danish team for a great spirit around the ring.
SeSey og hundesporten NoseWork
SeSey og jeg er begyndt til hundesporten Nose Work – og dagens træning var med køretøjs søg.
Vi har været til NoseWork et par gange og det er virkelig en sport som Sesey synes er sjovt.
Det er så imponerende at høre, når næse’spjældet’ går op og der snuses for vildt drøn.
Vi har 6 gange med NoseWork inden vinteren for alvor sætter ind – og så vi holder en lille pause til det tidlige forår.
Visabellak’s Bianchi BIS4 Puppy
Visabellak’s Bianchi (Shanti) – BOB puppy + BIS4 Puppy
Nice debut in Puppy class at Club show in Næstved, Denmark.
Just love this little girl
Breed Judge: Mikael Nilsson, Sweden
Puppy BIS Judge: Grace A. Godwin, England
Foto: Kaj Rubini
Vigga starter Rally igen
Vigga og jeg er startet til Rally igen.
Og selvom det er 3 år siden sidst vi gik til Rally – ja, så kunne Vigga bare øvelserne til UG med slange.
Det err vist mest madmor der lige skal friskes op.
Bare så dejligt når de 4-benede gerne vil arbejde for én
News from Luxembourg
See what came with the post today – Finally it came
SeSey’s Luxembourg Champion diploma.
So proud of my beautiful princess.
Visabellak’s Shanti BOB Minor Puppy af IDS Ballerup, Denmark
Visabellak’s Bianchi, 5,5 month, BOB MINOR PUPPY today at IDS Ballerup
So proud of this little princess.
This was the last show in minor puppy class. Next stop puppy class
Love from Smilla from Sweden
I have received a lot of lovely photos of Smilla – Visabellak’s Brilliance – since she moved to her new home in Sweden in July 2017. But this picture is just extra lovely. A shining and happy 5,5 month Smilla in the Swedish forest. Full of self-confidence and ready to make some trouble for the two-legs.
Smilla has just been at her first unofficial dogshow in Sweden and got very nice words from the judge. Thank you for taking such good care of the little diamond Susanne Wall & family.
Hvalpetræf 2017
Søndag 17-09-2017 havde vi hvalpetræf og vejret holdt – omend vi fik en lille byge i starten.
Men med gummistøvler, en tår kaffe og en god kage klarede vi også lidt regn.
Dejligt gensyn med alle de skønne hunde fra både A og B kuld, gode snakke og ikke mindst hygge fra start til slut.
Tusind tak til alle mine hvalpekøbere for en rigtig hyggelig eftermiddag.
Tak for blomster og kagebageri. I er de skønneste hvalpekøbere man kan tænke sig.
SeSey får champion titel i Luxembourg
Fantastisk dag i Luxembourg. SeSey blev bedste tæve i champion klassen og fik CERT og blev dermed Luxembourg Champion.
Herefter blev hun bedste tæve og BOS (Best Opposite Sex), blev BENELUX WINNER 2017, CRUFT kvalificeret og fik det fjerde og hermed sidste CACIB i rækken til at kunne blive International Champion.
Og det var lige præcis det CACIB vi var kørt så langt efter!! Glæden var enorm og efter at have hentet den store pokal drog vi hjemad mod Danmark igen.
SeSey Klub Champion & Shanti BIR Baby
Udstillingen og weekend på Bornholm er jo altid en hyggelig een af slagsen. Dejligt vejr, masser af skønne ture og dejlig mad. Alle vores 3 hunde blev udstillet og klarede sig fantastisk flot. Shanti blev BIR Baby i begge de udstillinger hun blev udstillet i og SeSey kom hjem som Klub Champion – ligesom vi havde håbet på. Så det var en fantastisk weekend.
Vigga får sit andet CERT
Vigga var med på weekend og udstilling i Vejen og blev udstillet alle 3 dage i vores specialklub KSS.
Lørdag faldt hun bestemt i dommerens smag og blev 2. bedste tæve i racen og fik sit 2. CERT. En helt fantastisk dag for Vigga – og ikke mindst jeg.
Shanti bliver hos os
Så er det besluttet hvilken tæve som skal blive her hos os i kennelen. Det bliver Visabellak’s Bianchi som skal forsøde vores liv med hendes skønne charme og lækkert hår i forhåbentlig rigtig mange år frem.
Shanti, som hun hedder i hverdagen, går rigtig godt i spænd med vores andre tæver og er en lille skøn pige med flotte proportioner. Vi har store forventninger til hende.
SeSey fødsel
Her til aften d. 7. april 2017 fødte SeSey 7 små hvalpe.
Fødslen gik rigtig fint omend hvalpene var meget små og vejede mellem 70 og 130 gram. 3 hanner og 4 tæver.
SeSey klarede sin første fødsel til UG med slange og passer de små rigtig flot. 1 lille tævehvalp på 70 gram var dog desværre dødfødt og en lille han hvalp var desværre så svag, at han måtte gå over regnbuebroen tidligt næste morgen.
Nu er der ved at falde ro over den lille flok, som sutter lystigt og hygger sig hos deres mor.
Se alle hvalpene her.
Scanning i Malmø
I dag drog vi en smut over Øresund, så SeSey kunne deltage i et Dyrlæge scanningskursus på Evidensia Dyrehospital i Malmø.
De havde alle siddet hele formiddagen med den teoretiske del og nu var tiden så inde til, at vi deltog i den praktiske del. Det var meget lærerigt – både for dem og for os.
Og jo, der var minsandten flere små hvalpe i maven og en fødselsdato er blevet scannet og fostermålt til 7. april 2017. Så må vi se om det holder stik.
Hvalpe forventes primo april 2017
SeSey og Batman har været på kærlighedsdate og vi håber nu på små påske hvalpe i starten af april 2017.
Vi glæder os til, at hjemmet igen forhåbentlig bliver fyldt med små hvalpe.
Massage er godt!
Vigga og SeSey har været hos Dyrlægeeksamineret Hundefysioterapeut og hundemassør Maj-Britt Hansen fra Nordsjællands Hundecenter.
Ikke fordi de fejler noget, men fordi jeg synes, at de skulle tjekkes op for spændinger og infiltrationer i hele kroppen – skelet og muskulatur – fra top til tå.
Og hundene nød virkelig den 1 times lange massage og laserbehandling hver – og lidt infiltrationer blev løst op på dem begge 2.
Vigga havde en smule spændinger i ryggen – så nu skal hun lave ’gymnastik’ hver dag med mig den næste måneds tid, indtil vi skal se Maj-Britt igen. Er sikker på at Vigga glæder sig til en tur mere i Maj-Britt’s kyndige hænder.
Vigga at the KSS Dogshow
Netesminde’s Princes Patsy aka “Vigga” at the KSS Dogshow this weekend. And a little princess she was.
Hobby Photographer Steffi Kuhn, took this beautiful picture of our lovely Vigga and this picture describes Vigga so clearly – gentle and loving.
Steffi is also the breeder of Viggas father ‘Nordic Light Enjoy The Silence’.
KLBJCH Silkebris Black Magic – New DANISH + SWEDISH Champion
I am so, so proud of this little pretty lady.
SeSey (KLBJCH Silkebris Black Magic, 2 years 3 months old) is now DANISH and SWEDISH Champion.
At the DKK International and Danish/Nordic Winner show 2016 in Herning this weekend, SeSey became best bitch in open class in the company of 12 beautiful bitches. Then she was 2nd best Bichon Havanais bitch with CAC and CACIB.
Judge: Jussi Liimatainen, Finland.
At the end of the big show, she ended up as 4th breed winner on DKK Shows in 2016.
Thank you Sylvia Meek Mikkelsen for this lovely and precious girl. We love her to the moon and back.
Wonderful photo is taken by Steffi Kuhn
Så blev SeSey 2 år
Så blev vores skønne SeSey (KLBJCH Silkebris Black Magic) 2 år.
Og sikke en fantastisk tid det har været med denne dejlige pige til dato.
Hun giver os så megen glæde og kærlighed hver eneste dag.
Mentalbeskrivelse med SeSey
SeSey blev på denne meget varme og solrige juni dag mentalbeskrevet på et DKK mentalbeskrivelsesarrangement, arrangeret af Hovawart klubben.
Ventetiden var lang i varmen, hundene var lidt dvaske trods hvile i skyggen og masser af væske. Selve testen blev taget på en stor åben plads, hvor der desværre ikke var alverden med skygge. Legetøjet var en kedelig lærredsdummy som ingen hunde gad løbe efter i sommervarmen – Så alt i alt var den 45 minutters lange beskrivelse ikke optimal hverken for os mennesker eller for hundene.
Dette er taget til efterretning hos mig som ejer og fremefter bliver der ikke taget mentalbeskrivelser om sommeren eller på store åbne pladser.
Disse udfordringer gik dermed også ud over testresultaterne hos alle hundene, hvilket var rigtig ærgerligt. Personligt synes jeg ikke, at SeSey, grundet varmen, viste sit personlige jeg på momenterne og i skrivende stund overvejer jeg om beskrivelsen bør tages om til efteråret eller senere.
Men stolt af min hund var jeg. Hun gennemgik alle momenter uden alvorlige problemer og traskede derud af sammen med sin ’flok’. Især skudøvelsen med de 3 pistolskud tog hun rigtig flot og var yderst afslappet under momentet.
R.CERT og R.CACIB til SeSey i Roskilde
Så er Silkebris Black Magic aka “SeSey” og jeg vel hjemme efter en dejlig weekend med International udstilling i Roskilde og næsten 7.000 hunde.
Efter en lidt våd dag i går, var det til gengæld solrigt i dag ..og solen skinnede også på SeSey.
Vi fik fantastisk kritisk af den meget grundige dommer Hans Almgren fra Sverige som har bedømt Havanais i mange år.
Udstilling 30-04-2016: Mellem Excellent 2 CK
Udstilling 01-05-2016: Mellem Excellent 1 CK 2. BTK R.CERT og R.CACIB
“Tiltalende helhed med udmærkede proportioner, bra kønspræg, tilstrækkelig længde på snudepartiet, ører med fint lift, elegant hoved, bra længde på brystkassen, stram ryg, mycket lang hale, let sluttende kryds, gode forudsætninger for racetypiske rørelser, vacker pels med ret struktur, fin glans, flot pigment på huden, mycket spændstige rørelser, rør sig vel frem og let afsætte bag”
Hvalpetræf med Kuld A
Så har vi haft hvalpetræf med Kuld A i dag og de er nu snart 8 måneder.
En rigtig hyggelig eftermiddag med liv og glade dage og fuld fart på alle hundene.
Fantastisk herligt at se hvalpene sammen igen og se hvordan de har udviklet sig hver især.
Fotosession ved Frederiksborg Slot
I dag har vi været til fotosession i Frederiksborg Slotspark med dyrefotograf Mikkel Bigandt. Vejret artede sig fra den bedste side – ingen regn og ikke for meget solskin.
Svensk CERT til SeSey i Malmø
I dag drog vi over Øresund og deltog i den altid hyggelige Internationale SKK udstilling i Malmø. Der var 37 Havanesere tilmeldt og dommeren var danske Ingrid Borchorst.
SeSey var med sine 19 måneder tilmeldt unghundeklassen, og selv om der var 6 flotte tæver med, løb hun med 1. pladsen, fik CK og blev herefter 4. bedste tæve og fik det svenske CERT.
Vigga på sporkursus
De sidste 2 weekender har jeg været afsted på Sporkursus med Vigga med stor succes. Først med Sportræning.dk og i går med Den Glade Hundeskole. Og selvom vores race ikke nødvendigvis er den bedste jagthund er det jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan være god til at bruge næsen.
Vigga har i hvert fald hygget sig på kurserne, hvor blod og leversaft har været det nemmeste for hende at spore og dermed givet den største succes. Slæb af kanin og hjort var lidt sværere – men det skal nok komme. Nu skal vi bruge foråret på at hygge sammen med lidt spor opgaver i skov og nærområde.
SeSey fik CERT og CACIB i Fredericia
FANTASTISK dag på DKKs Internatonal hundeudstilling i Fredericia i dag.
KLBJCH Silkebris Black Magic – bedste tæve og BIM med CERT og CACIB.
Simpelthen den bedste start på udstillingsåret 2016.
Foto: Nordic Lights Photos, Steffi Kuhn
Kuld A er fløjet fra reden
Så har alle hvalpe forladt reden og hverdagen er ved at indfinde sig igen her hos os.
Skønne familier skal nu nyde de skønne hvalpe. Mor Vigga tager afgangen helt afslappet og nyder naturen og de længere gåture der har lade vente på sig den sidste tid.
4 nye guldklumper har set dagens lys
Søndag aften d. 23. august 2015 fødte Vigga 4 smukke og bedårende hvalpe – 3 tæver og 1 han.
Fødslen gik rigtig fint og hvalpene trives storartet. Vigga er, som ventet, en fantastisk hundemor og hvalpene bliver passet og plejet efter alle kunstens regler.
Se alle hvalpene her.
Røntgen viser i hvert fald 3 hvalpe
Vigga har i dag været til røntgen, som viste i hvert fald 3 hvalpe – måske 4.
Den fjerde hvalp gemte sig godt, så dyrlægen var lidt usikker. Men det er nu meget rart at vide hvor mange man ca. kan forvente.
Vigga er nu scannet
Så har Vigga været til scanning hos CaniCold v/ Birgitte Schjøth og det er ganske vidst, at der gemmer sig små vapser i maven. Vi glæder os usigeligt.
Silkebris Black Magic “SeSey” – Ny Dansk Klub Junior Champion
Så er jeg hjemme igen efter 3 skønne dage på KSS udstillingen i Vejen i herligt selskab med op til 89 Havanesere i ringen.
Silkebris Black Magic – ”SeSey” – blev Dansk Klub Junior Champion – kun 11 måneder gammel.
Er så utroligt stolt af min skønne pige som bare gør det så godt.
Vigga parret med Vincent
Så er vores skønne Vigga blevet parret med smukke Vincent.
Netesminde’s Princes Patsy
og
DKCH NORDJV12 KLBJTW12 Lekkerbisken’s Xcellent design
Kennel Visabellak krydser fingre for et A-kuld sidst i august 2015