SÅ er jeg startet på Hundeinstruktør- og klikker uddannelsen hos Hund og Træning og 1½ år venter forude med forhåbentligt megen klogskab på træningteori og viden om hundetræning og klikkerbrug.
Jeg har set meget frem til denne uddannelse, som jeg håber kan give mig redskaber til mine egne hunde og til videregivelse til mine hvalpekøbere – og måske andre hvalpeejere på kommende hvalpehold. Nu må vi se hvad tiden bringer…
Shanti skal være min partner på uddannelsen og hun er en skøn lærevillig lille én, – så det skal nok blive rigtig godt.
Men vi skal mange udfordringer igennem – hende og jeg. I øjeblikket er vi i gang med Elefantøvelsen, hvor hun skal lære sin bagpart at kende og have kontrol over denne, ved at kunne bevæge sig rundt om en balje. Ikke en helt let øvelse – men træning gør mester.