Vivian Kjølholm
kennel@visabellak.dk
3450 Allerød
+45 51 68 05 75
Visabellak

Udstilling

udstilling_vivianNogen gange – bare ind i mellem – spørger jeg mig selv om, hvad det er der får mig til at vaske hund i flere timer, pakke bilen så den er lige ved at revne, stå op kl. 04:00 om morgenen, rede hund og lave totter, køre mange hundrede kilometer, pakke bilen ud igen, stå og rede hund – for at gå i ringen i 5 minutter og herefter pakke sammen og køre hjem igen.

Svaret er hyggetid og snak med hundevenner, den gode stemning, nærkontakt med hundene og spændingen om vi nu kan vinde noget denne gang. Alt dette giver en helt utrolig god energi – ligesom en hvilken som helst anden sport.

Udstilling var slet ikke i mine tanker, da vi fik vores første hund, Vigga – faktisk overhovedet ikke. Men det så sjovt og hyggeligt ud og det skulle prøves.
I 2013 tog vi så til den første udstilling i Roskilde og blev taget kærligt af, af garvede udstillere. Udstillinger kom der flere af det næste år. Og så skete det som triggede det hele……Vigga gik hen og vandt sin klasse, fik sit første CERT i bedste tæveklasse og blev CRUFT kvalificeret. Og så var frøet sået.

SeSey kom til og det er blevet til mange udstillinger siden hen – vi har også været i udlandet og har bl.a. været i Sverige, Norge, Tyskland, Schweiz og Luxembourg.

Du kan følge resultater på vores hunde her:

Silkebris Black Magic

Netesminde Princes Patsy

Visabellak’s Bianchi

Er du blevet nysgerrig på, hvad dét dér udstilling er for noget, så læs mere her

Du er også velkommen til at ringe, hvis du vil vide mere eller har brug for råd og vejledning. Jeg har også, indimellem,  hold i ringtræning for begyndere i min hundeskole VUFFELIVOV.